Klik her for at redigere underoverskriften.

  Lovkrav for kørekort til bil 
Alder


Du kan tidligst starte 3 måneder før du fylder 17.

Du kan tidligst gå til teoriprøve 1 måned før du fylder 17.

Du kan tidligst gå til køreprøve den dag du fylder 17.

Lægeattest











For at kunne tilmelde dig teoriprøven, skal du ved tilmeldingen aflevere en lægeattest.

Du henvender dig til din egen læge og medbringer et foto efter kørekort/pas-standarden.
Den lokale fotograf kender som regel kravene til billedet.

Klik her for at se kravene til kørekort billedet.

Hos lægen udfærdiges en lægeattest til kørekort. Lægen stempler og underskriver bag på dit foto og begge dele lægges i en kuvert, som du ikke må åbne.

Lægeattesten må ved bestilling af teoriprøve ikke være mere end tre måneder gammel.

OBS!

Hvis der er påtegninger på lægeattesten, vil Borgerservice videresende den til politiets embedslæge. Han vil tage stilling til om du kan tage kørekort eller om du f.eks. skal forny det hvert andet år.

Påtegninger kommer typisk, hvis du har diabetes, er besvimet for nylig eller andre ting.

Førstehjælp
 
For at kunne tilmelde sig til teoriprøven, skal man kunne fremvise et førstehjælpsbevis.

Førstehjælpsuddannelsen skal have indeholdt trafikrelateret førstehjælp.

 Lektionskrav




Loven kræver et minimum af lektioner på mindst 45 minutter.

  • 4 lektioner på manøvrebane.
  • 16 lektioner på vej.
  • 4 lektioner på køreteknisk anlæg.
  • 29 lektioner i teori.

Lektionsplanen







Lektionsplanen skal følges af køreskolen.

Køreskolen udarbejder sin egen uddannelsesplan, som skal afspejle lektionsplanen, som den er fastlagt af politiet.

Køreskolens lektionsplan forbliver kørelærerens ejendom (loven siger at kørelæreren skal opbevare den i 2 år).

Eleven har krav på at få tilbudt sin egen version af uddannelsesplanen.


Obs!
Køreskolens lektionsplan skal altid være til stede i teori og med i bilen under kørsel, på manøvrebane, køreteknisk-anlæg.
samt til teoriprøve og praktiskprøve.

  Teoriprøven



Inden du kan gå til teoriprøve, skal du have gennemført teorien og 14 kørelektioner på vej.

Du må gemme 2 af de lovpligtige kørelektioner til senere brug.

Til teoriprøven skal du medbringe din lektionsplan, din "ansøgning om kørekort", legitimation (som normalt vil være et gyldigt pas)  og underskrive samtykkeerklæring (hvis du var under 18 år ved teoristart) 

  Køreprøven









Køreprøven tager ca. 50 minutter.

Køreprøven starter med en kontrol af dine dokumenter.

Du skal medbringe din lektionsplan, din "ansøgning om kørekort", legitimation (som normalt vil være et gyldigt pas)  og underskrive samtykkeerklæring (hvis du var under 18 år ved teoristart) 

Hvis du ikke har dansk statsborgerskab, skal du også medbringe din opholdstilladelse.

Hvis du også er i besiddelse af et kørekort til traktor eller motorcykel skal dette også medbringes.

Efter kontrol af dokumenter, vil prøvesagkyndig oftest stille dig nogle tekniske spørgsmål, som din kørelærer  har gennemgået med dig på et tidligere tidspunkt.
Du kan også finde teorien om bil-teknikken på disse sider. Klik på "Bil-teknik".

Herefter køres en tur på minimum 25 minutter. (typisk ca. 35 min.)